Operation Dagsværk modtager, udover tilskuddet fra Undervisningsministeriet, støtte fra Danidas oplysningsbevilling. Oplysningsbevillingen gives til folkeoplysning om ulande i Danmark. Imidlertid stillede daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs i 2006 finanslovsforslag om halvering af bevillingen. Argumentet var, at pengene var bedre brugt hos verdens allerfattigste, da organisationerne brugte midlerne på selvfokusering.

I 2000 gjorde overgangen til den nye bekendtgørelse for gymnasiet det muligt for skolerne selv at bestemme, om OD-dagen skulle være fridag, fraværsdag eller undervisningsdag. Dette gjorde, at en del skoler over de følgende år gik over til at give OD-dagen status af undervisning.

Frem til 1992 skulle rektorerne fraværsregistrere de elever, der deltog i indsamlingsdagen, men i 1992 skiftede Bertel Haarder holdning og besluttede, at dagsværkdagen blev en del af undervisningen. Den aktive del af Operation Dagsværk blev altså anset som undervisning, og dermed alment dannende.

Denne status beholdt OD-dagen frem til 1996, hvor undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) afskaffede OD-dagens status som undervisning.

Elevbevægelserne var i denne periode på grund af gennemgribende undervisningsreformer i konflikt med undervisningsministeren, Bertel Haarder (V).

De første oplysningskampagner i Danmark blev gennemført i 1969 og 1972, men først efter den tredje kampagne i 1985 blev der skabt kontinuitet i det danske  Operation Dagsværk. Det var Danske Gymnasielevers Sammenslutning (DGS) og Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK), der startede OD i 1985.

I 1961 styrtede den svenske FN- generalsekretær Dag Hammerskjöld ned med et fly i Afrika og døde. Hammerskjold var kendt og respekteret for sit store engagement i den fattige del af verden.

De svenske elever ønskede at hylde Hammerskjöld og startede derfor stærkt inspireret af hans solidariske tankegang en indsamlingsdag, kaldet ”En dag for Dag.” Det blev senere til Operation Dagsværk. Tanken bredte sig fra Sverige til det meste af Norden.